Hvad kan en historie?
Film om Storytelling
Effekt
Forandringsprocesser
Teambuilding
Historier
Billeder
Master
Til Skoler
Bøger og noveller
C.V.
Presse
Kontakt
Hjem

 

his

 

 

 

Tekst til gå hjem møde på Fanø den 15. april kl. 15-17.30:

Hvad er det, historier kan?

Du husker en historie. I modsætning til den strøm af ligegyldig kommunikation, der flyder til dig hver dag, er en historie et personligt anliggende og skaber fællesskab mellem den, der fortæller og den, der lytter.
Det er derfor, historier kan anvendes i skoler, på universiteter, på arbejdspladser, i hverdagen - alle steder, hvor mennesker vil kommunikere med andre, giver det mening at anvende historier.
Svend-Erik Engh hjælper mennesker på arbejdspladser med at finde de gode eksempler og giver gode råd til, hvordan og hvornår historierne skal fortælles. Så kom forbi .... og hør, hvordan du kan blive bedre til at anvende historier til at
- få mennesker til at arbejde sammen
- give undervisere redskaber til en mere interessant og interaktiv undervisning
- skabe klare mål for, hvad mennesker går og gør sammen.

Formen vil være konkrete eksempler, diskussion og enkelte øvelser, der gør budskabet levende.
Hvem kan anvende storytelling?

1. For en leder. Når du arbejder med historiefortælling, vil du opdage, at dine medarbejdere lytter mere aktivt, er mere til stede i en fortalt historie end når du læser op af en tekst eller viser en power point slide. Fordi lytterne er med til at skabe fortællingen i nuet. En af de store udfordringer for en leder er ofte, at du ikke kan få medarbejderne til at arbejde ud fra de mål og visioner, som er stillet op for dem. Her viser historiefortælling sig at være en glimrende redskab, netop fordi du kan skabe indre billeder. Billederne skabes i vekselvirkning mellem den, der fortæller og den, der lytter. 


2. Teamet. Klare billeder af målet er en klar fordel for et team. I kan spare masser af tid, hvis alle har de samme indre billeder af, hvor projektet ender. Den tid, det tager at klargøre disse billeder, er sparet ti-fold, når medarbejderne går i gang med arbejdet.
 


3. Den enkelte medarbejder bliver aktiveret ved at fortælle om de udfordringer, der er blevet løst på en kvalificeret måde. Det er en god idé at lytte til disse historier og give respons på en sådan måde, at medarbejderne oplever, at du i virkeligheden lytter efter det, de siger. Det kræver naturligvis, at du kan lytte!  


historier.dk, Venlighedsvej 2, 2970 Hørsholm - see@historier.dk - tel. 0045 2445 8151

www.svenderikengh.com